Køb bogen "En halv parade - fra god grundridning til de lette dressurklasser"

Køb bogen "Træn din hest fra jorden"

Se hele kataloget

 

Du kan også lægge bogen i din kurv og betale med mobilePay til 23 29 01 54

 

 

 

 

 

Bogen "Træn din hest fra jorden"

Pris: 299,00 DKK
Bogen "Træn din hest fra jorden" er en stærk instruktiv lærebog, der kan stå alene som enestående træning af hesten, men også som et uvurderligt supplement til min første bog "En halv parade - Fra god grundridning til de lette dressurklasser". Bogen vil have stor værdi for såvel nye som rutinerede ryttere, for amatører som professionelle, for hestefolket i det hele taget og ikke mindst for andre undervisere. Bogen handler om træning af hesten i dressur fra jorden. Ved dette arbejde fra jorden opnår du en glad, arbejdsvillig, tryg, smidig, løsgjort, stærk og holdbar hest. Den gensidige tillid og respekt skærpes, håndteringen af hesten bliver endnu lettere og dit samarbejde med hesten, og samhørigheden imellem jer, styrkes betydeligt. Hestene skal ofte først og fremmest forstå, hvad de skal, så de kan koordinere deres bevægelser i de mange opgaver og øvelser som dressuren indeholder. For rytteren på jorden vil denne bog give en yderligere forståelse for dressurens formål og principper, for hestens bevægelsesmønstre, for dens indlæringsevne og adfærd og for øvelsernes udførelse. Bogen er opbygget som min første bog "En halv parade - fra god grundridning til de lette dressurklasser" med teorien bag, med den praktiske udførelse, med de typiske udfordringer vi har i øvelserne og med løsninger dertil, og så er den levendegjort med cases fra den virkelige verden og QR koder til korte instruktionsvideoer.

Bogen "En halv parade - fra god grundridning til d

Pris: 299,00 DKK
"En halv parade - Fra god grundridning til de lette dressurklasser." Med udgangspunkt i hestens natur og rytterens fysik samt en række enkle metoder, udgør Karina Watson Olsens bog et fantastisk supplement til den egentlige rideundervisning for både nye og rutinerede ryttere. Bogens første del fokuserer på hestens grunduddannelse som er baseret på at få den lydig for hjælperne, løsgjort, ligeudrettet og i balance. Det er afgørende, at grundridningen er på plads før man forsøger at ride et program. Metoderne til at opnå dette og til at rette fejl gennemgås grundigt, og er et afsnit som man som rytter til hver en tid kan referere tilbage til , hvis man støder på problemer i hestens uddannelse. I bogens anden del gennemgås alle øvelser i de lette dressurklasser en efter en: Hvordan skal de rides, hvad er vigtigt og hvordan løser man typiske udfordringer? Bogens sidste del handler om at ride stævner: Hvad skal ud tænke på før, under og efter stævnet? Hvordan skal du træne og hvordan skal du ride på dagen for at få flest muligt point? Her får du også gode råd om at uddanne unge dressurheste, om at vælge den rigtige hest og om at ride stævner af en af Danmarks allermest vindende unge dressurryttere, Nanna Skodborg Merrald.