15-01-2020

 Igår fik jeg en kastanie fra en sød lille piges pony. Hun havde selv pillet kastanien af sammen med hendes mor. “Jeg har en gave til dig” sagde den lille pige forventningsfuldt og rakte hendes lille hånd frem imod mig. “En gave til mig” svarede jeg noget overvældet (afbrudt midt i min undervisning). Pigen havde for første gang selv redet en undervisningslektion ved mig lidt tidligere på aftenen, og havde haft et grimt fald fra ponyen. Noget hun tilsyneladende ofte gjorde - ponyen løb simpelthen fra den ene ende af ridehuset - stoppede brat op eller bukkede - og så faldt pigen selvfølgelig af. Pigen havde en panik strop i sadlen, som hun plejede at gribe fat i, når ponyen spurtede afsted. Men det nåede hun så ikke denne gang. Tårerne trillede ned af den lille piges kinder, men uden en lyd, lod hun sin mor løfte sig op på ponyen igen. Jeg sagde til pigen og moderen, at det var vigtigt, at der altid var en voksen, der havde fat i ponyen, når pigen red. Jeg satte en line i ponyens trense og fulgte med dem rundt på banen. Nu var det vigtigt, at pigen (og ponyen) lærte, at hvis der blev taget i tøjlerne, skulle ponyen stoppe og hvis pigen lagde schenklerne til, skulle ponyen gå frem. Sådan brugte vi banens bogstaver til at lave skridt-parade-skridt og skridt-trav-skridt.  Pigen lavede selv alle overgangene, og jeg fulgte bare med. Pigen var faktisk ret god til at mestre teknikken, og hun blev bedre til at blive "bagved" hesten - i modsætning til at sidde klar til at gribe i stroppen, som sådan en anden rodeorytter. Det hjalp hende selvfølgelig også at mærke, at jeg dæmpede ponyen, når den forsøgte at fare frem. Da lektionen var slut, var pigen heldigvis glad igen. Så glad at jeg åbenbart havde fortjent en gave efterfølgende. "Tak for gaven", sagde jeg let forvirret over denne fine gestus. "Den er for held og lykke", svarede pigen, og mit hjerte smeltede. 

11-11-2019

Som opfølgning på det tilbagevendende problem med Vincents låste korsled blev jeg anbefalet at tage ham til hestetandlægen. Det var ellers kun ½ år siden, at han sidst havde fået ordnet tænder, men Sandie påpegede at Vincent ikke kunne skurre - altså køre under- og overmund fra side til side, og det virkede som om, at hans kæbeled var låst. Når det var tilfældet, havde Sandie erfaring med, at hesten ofte kom til at spænde andre steder som kompensation herfor, og dermed kunne det låste korsled være en eftervirkning af spændingerne i kæben. Hestetandlægen Lalla forklarede, at årsagen var, at han i begge sider havde en lang og en kort tand i overmunden og undermunden lige ud for hinanden. På den måde blev hans kæbeled låst fast, og man kunne ikke skurre hans mund fra side til side. For dressurheste er det specielt vigtigt, at de kan dette, forklarede hestetandlægen, når de stiller og bøjer sig i forskellige holdninger. Lalla gjorde den lange tand kortere, og med tiden vil den korte tand komme længere op/frem, så den lange tand ikke dominerer og låser kæben. Hun anbefalede, at jeg holdt øje med signalerne, jeg allerede havde observeret, og så viste hun mig, hvordan jeg checker, om han kan skurre fra side til side. 

29-08-2019

 Jeg har ofte hørt om hesteejere, der har fået rettet deres hestes korsled. Jeg havde indtil for nylig ingen erfaring med det selv. Måske har du læst det af mine tidligere blog indlæg, hvor jeg skrev om mine hestes første gange på vandbåndet ved Healthy Horse i Skibby. Vincent sporede ikke altid lige hverken på båndet eller i longen og indimellem gyngede han i trav utaktet på bagparten. Værre med nogle sadler på end andre og nogle få gange også i longen uden sadel. Jeg fik ham fuldt undersøgt ved dyrlægen med bøjeprøve og røntgenbilleder, der heldigvis var super fine. Den dag var han fuldstændig rengående i longearbejdet, men gyngede bagtil, når jeg red letridning. Denne dyrlæge kunne ikke hjælpe mig videre, omend det selvfølgelig var skønt at erfare, at min skønne Vincent var super fin i bøjeprøve og røntgen. Og så var han iøvrigt en STJERNE at have med i stiv kulding på udendørs springbane. 

På vandbåndet efterfølgende talte jeg med Sandie om udfordringen. Hun chekede straks hans korsled og forklarede, at hans muskler omkring hans korsled var låste, og at det gjorde, at hans korsled ikke arbejdede, som det skulle, hvad der højst sansynlig var årsagen til hans "gyngen". Hun behandlede ham med et kortvarigt meget velovervejet placeret tryk, som iflg. Sandie "gav musklerne et chok" og fik dem til at slippe.  Vincent kiggede meget fortørnet på Sandie i det sekund hun "rettede det berømte korsled", men med et efterfølgende højlydt smask og en ro i øjnene, der vidnede klart om en forløsning, kunne jeg konstatere, at det havde hjulpet ham. Vincent havde frem til denne dag vist en dårligere kvalitet af sin skridt - jappende og hektisk - og en trav, hvor han ikke kunne øge skridtlængden uden at springe i galop. Da jeg trænede ham i dagene efter behandlingen fra jorden og ved ridning, viste han en tydelig mere frigjort skridt og trav. Det var så FANTASTISK at se og mærke. I månederne efter dukkede det låste korsled op igen, og Sandie rettede det igen. Men som Sandie også påpegede, skal man være opmærksom på andre udfordringer, hvis hestens korsled jævnligt låser. 

22-04-2019

Jeg bruger briller. Også når jeg rider. Og jeg bliver jævnligt "indkaldt til syn" for at sikre, at mine briller passer mig. Jeg er langsynet og har bygningsfejl. Ved sidste synstest fornylig konstaterede optikeren, at mit syn var blevet lidt dårligere, og at jeg nu havde bygsningsfejl på begge øjne. Da jeg nogle uger efter fik mine briller med de nytilpassede glas tilbage, blev det - i bogstaveligste forstand - lidt af en øjenåbner, at komme ud og ride igen. De første uger var det virkelig ubehageligt med de nye glas. Det var som om, at mine øjne ikke kunne arbejde sammen. Da jeg første gang sad på mine heste med de nye briller, så udsigten helt anerledes ud. Jeg har haft en tendens til at "knække lynlåsen" og lægge mig ned over min venstre hofte. Med mit hoved let på sned havde jeg simpelthen fået for vane, at kigge på hestenes venstre side. Jeg har haft svært ved at mærke præcis, hvad der skete, men jeg kunne tydeligt se det på de videoer, som jeg har af mine hverdags træninger. Jeg tænkte, at min skævhed nok skyldtes min gamle nakkeskade som gør, at jeg føler mig drejet mod venstre. Mine hestes store maner, der ligger på hestenes højre side forstyrrer også min fornemmelse for hestenes fuldstændige ligeudretning foran mig. Og der er da heller ingen tvivl om at det stadig er faktorer, som jeg skal være opmærksom på, men med mine nye briller synes disse skævheder ikke at være så dominerende mere. 

En af mine ryttere bærer briller til daglig, men aldrig når hun rider sin hest. Hun synes de er irriterende at have på, de dugger og er i vejen. Jeg har i mange måneder opfordret hende til at ride med sine briller, fordi jeg ofte måtte rette hende i at dreje hestens hals til den ene side foran hende. Og det virkede simpelthen som om, at hun ikke kunne se at hestens hals ikke var lige. Efter jeg med mine nye briller fik en åbenbaring, insisterede jeg på, at hun skulle prøve at ride med hendes briller ved undervisningen. Hun har ikke redet uden briller siden.

 

11-12-2018

 Jeg har redet det meste af mit liv og allerede i mine år som ponyrytter, red jeg stævner både i dressur og spring. Senere blev det dressuren, der fik min fulde opmærksomhed, og jeg har modtaget timevis af undervisning, deltaget på rigtig mange kurser og redet masser af stævner. Stævnerne er for mig et øjebliksbillede på, hvor jeg er i min og min hests udvikling. Både i forhold til mine egne svagheder og styrker, i forhold til øvelserne udførelse og ikke mindst i forhold til træningsskalaens 6 områder: takt, løsgjorthed, accept af biddet (kontakt), spændstighed, ligeudretning og samlingsgrad. Og så er det selvfølgelig også en mulighed for at sammenligne mig og min hest med mine konkurrenter og deres heste på dagen. De sidste mange år har jeg ikke deltaget i konkurrencer, men den udvikling jeg som rytter, menneske og ekvipage kan gennemgå i den daglige træning er jeg til gengæld fuldstændig facineret - ja vel nærmest afhængig af. Jeg elsker at blive bedre.

 Og en utrolig effektiv måde at blive bedre på er ved at lade sig optage på video - både i den daglige ridning, når du modtager undervisning og ved stævner. Og så rigtig nørde videoerne igennem efterfølgende: Hvordan sidder du på din hest? Er der noget du ønsker at ændre? Ser det ud som du troede? Når du ser videoerne straks efter optagelsen, kan du nemmere huske den følelse, du havde, da du red din hest. Måske oplever du, når du ser videoen, at det du ser passer fint med din følelse, måske er der plads til forbedring eller ændringer i din fremtidige træning. Hvad siger din underviser til dig, når du rider? Et godt eksempel er, når underviseren beder dig sidde mere lodret eller ride med kortere tøjler, og du ikke føler, at du sidder bagover eller forover eller har alt for lange tøjler. Når du så ser videoen, så ser du straks effekten af, at du rettede dine fejl. Og den følelse du fik af din hest efterfølgende, sat sammen med det du nu ser på vidoen, er ofte fuldstændig afgørende for din videre uddannelse og udvikling.

 Jeg har i mange år benyttet mig af denne måde at få en bedre selvindsigt, forståelse og fornemmelse af hesten på. Det skærper min opmærksomhed og styrker min selvtillid og selvdisciplin. I perioder bliver det en gang om ugen, at jeg får min mand til at optage 10-15 minutter af min ridning og andre gange lidt sjældnere. De perioder hvor vi ikke har fået prioriteret det, er helt tydeligvis de perioder, hvor jeg er blevet dårligere ridende.

 Så lad dette være en opfordring til dig om at lade dig videofilme jævnligt, når du rider din hest. Der vil være noget du ikke er vild med at se, og noget du vil elske at se, og med det kan du fortsætte din rejse til at blive en bedre rytter og styrke dit samarbejde med din hest. God fornøjelse 🙂

Her er lidt inspiration med en video af Vincent og jeg.