29-08-2019

Det meget berømte rettede korsled

 Jeg har ofte hørt om hesteejere, der har fået rettet deres hestes korsled. Jeg havde indtil for nylig ingen erfaring med det selv. Måske har du læst det af mine tidligere blog indlæg, hvor jeg skrev om mine hestes første gange på vandbåndet ved Healthy Horse i Skibby. Vincent sporede ikke altid lige hverken på båndet eller i longen og indimellem gyngede han i trav utaktet på bagparten. Værre med nogle sadler på end andre og nogle få gange også i longen uden sadel. Jeg fik ham fuldt undersøgt med bøjeprøve og røntgenbilleder, der iøvrigt var super fine, ved dyrlægen. Den dag var han fuldstændig rengående i longearbejdet, men gyngede bagtil, når jeg red letridning. Denne dyrlæge kunne ikke hjælpe mig videre, omend det selvfølgelig var skønt at erfare, at min skønne Vincent var super fin i bøjeprøve og røntgen. Og så var han iøvrigt en STJERNE at have med i stiv kulding på udendørs springbane. 

På vandbåndet efterfølgende talte jeg med Sandie om udfordringen. Hun chekede straks hans korsled og forklarede, at hans muskler omkring hans korsled var låste, og at det gjorde, at hans korsled ikke arbejdede, som det skulle, hvad der højst sansynlig var årsagen til hans "gyngen". Hun behandlede ham med et kortvarigt meget velovervejet placeret tryk, som iflg. Sandie "gav musklerne et chok" og fik dem til at slippe.  Vincent kiggede meget fortørnet på Sandie i det sekund hun "rettede det berømte korsled", men med et efterfølgende højlydt smask og en ro i øjnene, der vidnede klart om en forløsning, kunne jeg konstatere, at det havde hjulpet ham. Vincent havde frem til denne dag vist en dårligere kvalitet af sin skridt - jappende og hektisk - og en trav, hvor han ikke kunne øge skridtlængden uden at springe i galop. Da jeg trænede ham i dagene efter behandlingen fra jorden og ved ridning, viste han en tydelig mere frigjort skridt og trav. Det var så FANTASTISK at se og mærke. I månederne efter dukkede det låste korsled op igen, og Sandie rettede det igen. Men som Sandie påpegede, skal man være opmærksom på andre udfordringer, hvis hestens korsled jævnligt låser. I Vincents tilfælde kom mange af spændingerne tilsyneladende helt oppe fra hans kæber. Læs med i næste blog indlæg, når Vincent er ved hestetandlægen.