Hvad har du brug for?

Hvad kan En Halv Parade og jeg hjælpe dig med?

En endnu bedre forståelse for dressurarbejdet i ridningen og ved arbejdet fra jorden    

Min vision med En Halv Parade er at kunne bidrage til endnu bedre forståelse for dressurarbejdet med vores skønne heste både i ridningen og ved arbejdet fra jorden. Du vil få en masse aha oplevelser undervejs og få forbedret din forståelse for dressurarbejdets formål og principper. At ride og træne hesten vha. halve parader og uddanne og udvikle hesten, så den bevarer og/eller forbedrer sin takt, løsgjorthed, accept af biddet (kontakt), spændstighed, ligeudretning og samlingsgrad.        
 

Effektive redskaber til brug i din egen daglige træning af hesten         

At modtage undervisning og inspiration fra En Halv Parade er en unik mulighed på sit område. Mange detaljer falder på plads, og du får brugbare redskaber til at fortsætte din udvikling med din hest, når du selv træner hesten i det daglige. Du vil blive udstyret med håndgribelige metoder og teknikker i forhold til din opstilling og indvirkning på hesten som rytter eller fra jorden. Og endelig vil du få en forbedret forståelse for hestens natur, bevægelsesmønstre og indlæringsevne.
 

At opnå stor forståelse for og samhørighed med hesten og bevare/skærpe den gensidige tillid og respekt         

Udover selve ridningen af hesten er træningen fra jorden et fantastisk supplement. Dette arbejde giver en stærkere forståelse for de essentielle dressurøvelsers formål og udførelse, ligesom det vil give dig større indsigt i din hests adfærd og bevægelser. Træningen fra jorden benyttes også af mange, der ikke rider hesten, blot for at holde hesten sund, rask, glad og holdbar, bevare den gensidige tillid og respekt og styrke samhørigheden.  
 

   Hvem kan deltage?
 
Alle der ønsker at benytte dressurarbejdet til at opnå en glad, smidig, stærk og holdbar hest. Og alle der ønsker at træne hesten (ved ridning eller fra jorden) med fine og effektive signaler, og opnå en stærk samhørighed med deres hest             
Alle der ønsker at benytte sig af dressurarbejdet for at smidiggøre, styrketræne og stimulere deres hest fysisk og mentalt, samt alle der ønsker en større samhørighed med deres hest, vil få glæde og gavn af denne træning.
     
   Om du er rutineret eller urutineret, amatør eller professionel. 
   For dig der ønsker at udvikle dig som rytter og hesteejer. 
   For konkurrence rytteren der ønsker at opnå bedre resultater.
   For ryttere på islandske heste der ønsker at supplere hestens uddannelse.
   For skovtursrytteren, der ønsker at bevare hesten smidig, løsgjort og stærk.
   Springheste, military heste, galopheste og køreheste. 
   Det er for alle hesteracer uanset brug i øvrigt.
   For alle, der ønsker at bevare eller styrke samværet og træningen med hesten.
 

 Hvordan?  
         
Du kan modtage undervisning af mig, hvor du rider din hest, og vi kan træne din hest fra jorden. Du kan også deltage ved mine foredrag, clinics og kurser. Og endelig kan du udvide din lærdom ved mine bøger
Jeg er forfatter til bogen "En halv parade - fra god grundridning til de lette dressurklasser.", der udkom i marts 2016. I 2018 udkommer min anden bog i En halv parade serien: "Dressur med begge ben på jorden". Bogen specielt til og for den islandske hest er allerede godt i gang i skrivefasen, men hvornår den udkommer vides endnu ikke.  
Du kan også modtage min undervisning ved online kurser. En helt unik mulighed for at modtage min undervisning, når det passer dig, med evig adgang til undervisningen og uafhængig af hvor i landet du bor.
          
Skal jeg også hjælpe dig og din hest?  
 
Kontakt mig på telefon 23 29 01 54 eller mail Karina@EnHalvParade.dk