En halv parade - Hvorfor og Hvordan

Et foredrag om god grundtræning for alle, der ønsker at bruge dressurarbejdet til at løsgøre, styrke og stimulere deres hest, samt styrke samhørigheden med hesten. For bedre takt, løsgjorthed, accept af biddet (kontakt), spændstighed (sving, afskub og bæring), ligeudretning og samling. Gensidig tillid og respekt.

Med udgangspunkt i dressurarbejdets formål, hestens natur og menneskets fysik og indvirkningsmuligheder kommer vi igennem en række effektive opgaver til forbedring af øvelsernes udførelse og den indflydelse dressurarbejdet har på hestens udvikling. Hvorledes kan du ved at have fokus på din bevægelighed, på din placering og på din indvirkning træne din hest med finhed og effektivitet både som rytter og fra jorden.

Min bog "En Halv Parade - fra god grundridning til de lette dressurklasser"  (udkom marts 2016) og mine kommende bøger "En Halv Parade - dressur med begge ben på jorden" (udkommer 2018) og "En halv parade - på den islandske hest" (udkommer?) danner grundlag for dette foredrag. Bogen, der udkom i 2016 er blevet flot modtaget af såvel dressur ryttere, ryttere på islandske heste, skovtursrytteren, samt undervisere. 

 

En Halv Parade - Dressur Træning af Hesten fra Jorden

Foredraget for alle, der ønsker at træne deres hest fra jorden i dressurens mange opgaver og øvelser. Træningen vil hjælpe hesten til løsgjorthed, smidighed og styrke. Det vil stimulere hesten såvel fysisk som mentalt og give hesten en klart forbedret evne til at koordinere sine bevægelser. For føreren (rytteren) vil træningen af hesten fra jorden give en stærk samhørighed med hesten og den gensidige tillid og respekt skærpes. Men det vil også give mennesket en helt unik mulighed for en endnu bedre forståelse for, hvad formålet med dressurens opgaver og øvelser er, hvad hesten helt nøjagtigt skal gøre, og hvordan vi alene med vores bevægelighed, placering og indvirkning kan træne hesten med finhed og effektivitet også fra jorden. Dressur Træning af Hesten fra Jorden er en fantastisk træningsmulighed for hest og menneske. Og det er et uvurderligt supplement til ridningen af hesten.  

En halv parade i livet

Dette er mit meget personlige, selvbiografiske og hudløst ærlige foredrag. Om at falde af hesten og at opleve færdselsulykke og komme alvorligt til skade. At tackle den nye følelse af frygt og usikkerhed. Om pludselig at blive bange for hesten og for at ride. At lære at acceptere det nye liv og ikke nødvendigvis forsøge at få det gamle igen. Om at få det bedste ud af det. Og komme op på hesten igen.

 


 

Kontakt mig på Karina@EnHalvParade.dk eller telefon 23 29 01 54


  Tilmelding til nyhedsbrevet


 

Kunderne siger:

 

 


 

"1000 tak for oplevelsen til et forrygende og meget profesionelt foredrag. Tak for oplevelsen sammen med dig og din rejse gennem dit liv med glæde og udfordringer. Dit troværdige ærlige dig og dit fantastiske budskab, kan kun inspirere andre på deres vej."

Janne og Henning Krog Hansen

deltager ved foredraget "En halv parade i livet"


Islandshesteklubben SKAGI i Kalundborg havde igår aftes inviteret Karina ud til at holde foredrag for klubbens medlemmer. Vi fik på allerbedste og sjoveste vis genopfrisket de vigtigste grundelementer i omgangen med vores elskede heste. Man kan mærke at Karina brænder for at øse ud af sin vidtfavnende erfaring og at hun elsker at holde foredrag. Formidlingen var underholdende og levende og et af Karinas helt særlige talenter er at formidle kompliceret teori på en let tilgængelig og forståelig måde. Brug af historier fra Karinas eget heste-liv, billeder, metaforer og små øvelser, gjorde at vi der deltog hele tiden blev underholdt, oplyst og holdt "til ilden". Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi inviterer Karina forbi til at overøse os med hendes mange guldkorn og jeg ved at vi i SKAGI er rigtig mange, der venter i spænding på Karinas næste bog - og den der kommer efter den
Julie Farlov
Rytter og deltager på foredraget "En Halv Parade - Dressur til Hest og fra Jorden"