Her vil tidligere og nuværende elever kunne have et portræt af dem selv og deres hest. Send mig en mail, hvis du ønsker at være med.

Karina@EnHalvParade.dk

 

 

 

 

 

Sandra, Irish Coffee og Je´theme

Sandra Suhr, 25 år, med hestene Irish Coffee og Risbjerggaards Je’theme.

Jeg startede med at få undervisning af Karina i en alder af 13 år. Karina lærte mig det vigtigste i ridningen, nemlig min grundridning. Grundridningen skal være tip top, før det er muligt, at videreudvikle både hest og rytter. Karina har fra start af, lært mig meget omkring rytters opstilling og indvirkning på hesten, hvilke dommerne ofte ligger mærke til på stævnebanerne. Min tid med Karina har gjort den daglige ridning meget mere teknisk, interessant og logisk. Teknisk i den forstand, at det i dag er de mindste signaler der skal gives før hest og rytter samarbejder på bedst mulig vis – lysten til at ride, svede og kæmpe er enorm. I min verden er sammenspillet mellem rytter og underviser mindst lige så vigtigt, hvilke man må sige jeg har med Karina.

Mine første mange år med Karina var sammen med min daværende pony Irish Coffee. Med Karinas hjælp fandt Coffee og jeg hinanden, og i vores tid sammen gik vi fra LD øvelser til at kunne udføre samtlige pony øvelser.

I dag er jeg så heldig at ride en guldmedalje hoppe (oldenborg) fra Stutteri Risbjerggaard. Je’theme er en 6 års avlshoppe med en arbejdslyst udover det sædvanlige. Hun er en hest med ”nerve” til at nå langt i klasserne – denne skal bare lære at kontrolleres, hvilke vi kæmper hårdt for.

I øjeblikket rider vi LA klasser, men sigter mod højere klasser i fremtiden.

Katharina og Star-Girl, Igor og Ravini

Katharina Rasmussen, 22 år, med hestene Star-girl Enshøj, Vong’s Ravini og Igor.

 
Star-girl er en Dansk Varmblods hoppe på 19 år. Hun er en sød og ukompliceret hest som gav mig en fantastisk nem overgang fra pony til hest. 
 
(For)Målet med din daglige træning af hestene: Jeg sætter månedligt nogle milepæle for hvad der skal sættes ekstra fokus på af enten øvelser, (så vi kan få indlært svære øvelser inden de tilmeldte stævner), eller hvis der er nogle ting vi er svage i. Derudover går jeg meget op i at mine heste trives og synes det er lige så sjovt at gå til ridning som jeg synes!
 
Uddannelsesniveau: M
 
Jeg har redet alle P-klasserne på pony til hhv. landstævner, distriktsmesterskaber, sjællandsmesterskaber og DM for hold.
 
På min søde dejlige hest Star rider jeg til daglig MB klasserne og hun er også kvalificeret til landsstævner. Jeg fik min første DM kvalifikation til individuelt DM for junior på Star i 2010, men nåede desværre ikke med pga. en træls seneskade.
 
På (min) 6-års Ravini rider vi til daglig LA klasserne og sigter imod MB’erne i den nærmeste fremtid. 
 
Jeg startede med at få undervisning af Karina da jeg blev 11 år og fik min pony Igor. Karina lærte mig grundridningen hvilket efter min mening er det aller vigtigste, da man ikke kan bygge nye ridefærdigheder ovenpå en rytter som ikke har grundridningen i orden. Derudover har Karina lært mig meget omkring opstilling og indvirkning, hvilket jeg ofte får stor ros for på stævnepladserne. (Tak Karina). 

Elisabeth og Gloa

Elisabeth Bech, 66 år, med hoppen Gloa på 10 år.

Jeg har redet siden jeg var 12 år, hvor jeg lærte at ride på Christiansborg , den gang rideskole ved de Kgl. Stalde. Senere haft egne heste. På grund af to nye hofter har jeg holdt lidt pauser, men fandt ud af at jeg sagtens kunne ride igen. Jeg fik Gloa en Islænderhest som jeg har haft nu i fire år,  hun er 10 år. Jeg nyder at ride i naturen men ville gerne lære at ride rigtigt. Dejligt at møde Karina og undervisning der, det har givet mig et helt ny glæde ved ridningen, fantastisk og rørende at se hesten være villig til at være med i øvelserne.

Gerd og Jón

Gerd Nyegaard Hansen. 37 år. Jón Forseti fra Ahl, 13 år.

Jón 😉 døjer med MEGET temperament på stævne banerne, men det er heldigvis blevet bedre, den sidste tid, ligesom traven og skridten er forbedret betydeligt. 

Vi rider de lette klasser, men har ambitioner om mere.

 

Birgitte og Hraunar

Jeg hedder Birgitte Hessellund Jensen, er født i 1969 og begyndte at ride som 32 årig på alm. Heste på en lokal rideskole.

Efter nogle år , kom jeg i kontakt med den islandske hest på en sommerferie til Rømø og blev ”forelsket”.

Derefter gik det hurtigt, med at få min egen første islandske hest Grani tilbage i 2005.

Pt er jeg ejer af Hraunar fra Søtofte på 10 år som jeg købte tilbage i februar 2013, en femgænger efter Garri fra Reykjavik og Lyfting fra Søtofte.

Efter en hel del år med div. undervisere, kurser m.m., mødte jeg Karina i november 2013 på et kursus (heldige mig J).

I dag er min ridning  på rette vej og min hest bliver ikke bare blevet dygtigere og stærkere, men han har det også rigtig godt rent funktionsmæssigt, hvilket jeg har Kiropraktor Tove Dues  ord for, som har fulgt ham tæt siden jeg købte ham.  Vi er så småt begyndt at ride lidt stævner, så vi har noget at måle vores fremskridt på og vinterens træning skulle gerne resultere i højere karakterer til næste år.

Nanna og Ate

Nanna Miriam Jensen, 30 år og hesten Ate fan'e Sânmar,FrieserVallak på 8 år.

Jeg har haft Ate siden d. 23 september 2012. Han blev egentlig købt for at jeg havde noget at ride på indtil min unghest var klar, da min gamle ridehest fik slidgigt og gik på pension.

Ate er meget touchy og bliver nemt skræmt.
Han er en hest der reagerer meget på de mindste spændinger ved rytteren eller når rytteren ikke har placeret sig korrekt. Så det er meget lærerigt for mig som rytter, da han sjældent gør noget galt. Det er rytteren, der laver fejlen 😊

(For)Målet med min daglige træning af hestene er først og fremmest at lære og søge ned og blive nede hvor han bruger sin ryg. Derefter er målet bare at blive bedre og at jeg kan blive bedre til at ride nedsidning på ham, hvor han tager mig med.
Et langsigtet mål er at vi en dag bliver dygtige nok til middelsvær niveauet.

Nuværende uddannelsesniveau: LB1

Stævneerfaring/planer: Ate har gået til og med LB2 til stævner. Pt har vi ingen planer, da Ate ikke er klar endnu efter en skade i ryggen.

 

 

Nanna og Alf

Nanna Miriam Jensen, 30 år og hesten Gandalf af Dandanell, FrieserVallak på 6 år.

Alf er ekstrem nysgerrig, og en drengerøv med et kæmpe ego 😊 Alf har jeg haft siden han var 4 måneder. Han blev taget for tidligt fra sin mor, da hun ikke kunne holde huld med ham ved sin side.
Alf er ikke ret langt i sin uddannelse, da han mentalt har været langt bagefter. Men nu virker han klar og ser ud til han gerne vil det her. Også selvom det er svært for ham at forstå nogle gange.

Formålet lige nu med Alf er at styrke hans bagben, da det er hans svage side. Nuværende uddannelsesniveau: LD.

Stævneerfaring/planer: Alf har i 2016 været ude og starte LD1 og LD2 2 gange til procenter fra 67-69. I december måned skal han ud og have sin 3. Start i LD1 og LD2.
Jeg satser på at vi i år 2017 bliver klar til at rykke videre til LC klasserne 😊

 


Modtag nyhedsbrevet