Dressur undervisning - ved ridning og fra jorden

Alle dage hele året kan aftales undervisning herhjemme på Søholm, hvor jeg har ridebane og ridehus.

Er I mindst 3 ryttere samme sted, kan jeg komme til Jer. 

Et af mine største mål med min undervisning er at hjælpe rytteren og hesten til en helt unik samhørighed og et fantastisk samarbejde. 

  • At give masser af aha-oplevelser i undervisningen til glæde og gavn for ekvipagens videre udvikling også når de træner selv i det daglige. 
  • At inspirere rytteren til at bruge dressuren til at løsgøre, smidigøre og styrke hesten.
  • At træne ekvipagen med udgangspunkt i Træningsskalaen (takt, løsgjorthed, accept af biddet, spændstighed, ligeudretning og samlingsgrad).
  • At give rytteren forståelse for, hvorledes rytteren kan bevæge sig, placere sig og indvirke med finhed og effektivitet. 
  • At se smilene på rytternes ansigter, når de forstår, kan udføre og lærer via masser af ahaoplevelser og ikke mindst se deres glade heste, er en af de største motivationer for mig som underviser.  

Jeg brænder for at være med til at udvikle og uddanne hest og rytter til deres fulde potentiale i forhold til hest og rytters ønsker, kapacitet og formåen.    

For alle med interesse for at bruge dressuren til at bevare, forbedre eller opnå samhørighed, løsgjorthed, smidighed og styrke.  

Du er også velkommen på min lukkede Facebook gruppe Undervisning ved Karina Watson Olsen

  • En Halv Parade

    “Aldrig i mit liv har fået undervisning af en så passioneret og indlevende underviser samt lært og udviklet mig så meget på så kort tid, både personligt og rideteknisk, som jeg har siden du, Karina, er blevet en fast del af teamet hos os. Jeg vokser som menneske, som rytter og som hesteejer og mine heste stortrives med arbejdet og at være på banen når du, Karina er med🤩
    Du formår, som ingen anden ellers har kunnet, at slukke for min hjernes overaktivitet og rent faktisk få mig til at mærke min hest, mærke min krop, fornemme takt, tempo og indvirke og give efter med mere nøjagtig timing. Du lærer mig at simplificere øvelserne, formår at slå til hvor forståelsen er svær for mig og vupti giver alt mening og hesten responderer prompte. Du får, med dit favnende og rummende væsen, det til at være sjovt, jordnært og trygt også selvom der bliver arbejdet, holdt fokus og nørdet igennem. Derfor udvikler jeg også min person og ikke kun som rytter og vokser i troen på at sammen kan vi det hele😃
    Jeg har ganske enkelt fået rideglæden tilbage - den er der for at blive, så længe du er med ombord🙏
    Jeg er meget beæret over at have dig som underviser og håber på at alle ryttere må krydse din vej og få den samme oplevelse af endelig at lære at ride på den rigtige måde, for både hest og rytter.
    Mit håb er at de unge ryttere præges af din undervisning, med tanke på hvor jeg ville være idag, hvis bare jeg var startet sådan her med dig for alle de år siden.
    Din tilgang vil kunne gøre en verden til forskel i dressuren i fremtiden👏👏
    Tak for dig fra alle mulerne og mig❤️”

    Dressur rytter

  • En Halv Parade

    “Hej Karina, tusind tak for i dag! Du gør at jeg virkelig gerne vil i sadlen igen og igen :-) tak!”

    Dressurrytter

  • En Halv Parade

    “Tak for usædvanlig god undervisning 🐴🤩🤩
    Kæmpe ros til dig🐴🤩
    Det er jo absolut vanvittig, hvor meget min ridning rykker sig med kun 2 gange undervisning🙏👍💪
    I dag kunne vi galoppere langt mere og bedre, sidebevægelserne bliver bedre og kan mærkes, for ikke at nævne travens kvalitet - og NOK allermest min opstilling og indvirkning på Shirin🐴🐴
    Det er samarbejde på højt plan❤️
    Stor ros og tak for dig🐴❤️”

    Dressurrytter

  • En Halv Parade

    “Jeg er altså virkelig glad for din undervisning. Det er små detaljer - men virkelig vigtige detaljer - med en forklaring, der også gør det nemmere at ride hesten selv. Der er noget nyt, der går op for mig hver gang. At blive så kropsbevidst og opdage hvor fintfølende hesten er. Jeg begynder endelig at forstå, hvor lidt jeg kan nøjes med. ”

    Dressurrytter

  • En Halv Parade

    “Havde jeg dog bare lært dette fra start! ”

    Dressurrytter

  • En Halv Parade

    “Kære Karina. Et stort tak for at du har valgt at komme og blive fast underviser hos os. Det har virkelig betydet meget for os, vores tro på os selv og vores heste. Vi nyder hver gang, vi skal have undervisning, og vores heste elsker det.
    Alle skulle starte forfra, nulstilles hos dig…først med arbejdet fra jorden og så i sadlen, som de moduler du har bygget op.
    Jeg falder lidt bagover hver gang jeg har fået undervisning hvor meget jeg lærer hver gang, men jo på den sjove og fede måde…det hele bliver på en eller anden måde så let og simpelt at forstå fordi du er så god til at pille tingene fra hinanden og koble dem sammen igen i et tempo som jeg jeg kan følge med i og min krop er villig til at ville arbejde med på. Og det er mig der er fokus på at korrigere og BUM så går hesten korrekt.
    Fokus, udfordrende og udviklende hver eneste gang og en hel masse AHA-oplevelser.
    Alle ryttere burde opleve at træne med dig 😃🙏🥰”

    Dressur rytter og avler af Lusitano

  • En Halv Parade

    “Jeg har lært mere på de 40 minutters undervisning af Karina end jeg har lært det sidste år.”

    Rytter på islandsk hest

  • En Halv Parade

    “Karinas andel i min og min hests udvikling er meget stor, da hun formår at flytte os fremad i det helt rigtige tempo. Hun har en evne til at finde udviklingspotentiale i de situationer, hvor det bare er rigtig svært at være rytter og hjælpe os hen over ”bakken”.”

    Rytter på islandsk hest

  • En Halv Parade

    “Man VED bare at hvis man gør som Karina siger, får man hver gang en aha-oplevelse!”

    Dressurrytter

  • En Halv Parade

    “Hej Karina. Her sidder jeg til bededags stævnet og det er gået super godt. Min hest har opført sig det bedste jeg har prøvet. Fuldstændig roligt, det er bare en fornøjelse. Er så taknemmelig for hvad du har lært os. Det er et VILDT fremskridt. Kan næsten ikke tro på det🙂”

    Tidligere Konkurrencerytter på pony og hest, i dag på islandsk hest

  • En Halv Parade

    “Jeg er stolt af at have dig som underviser!”

    Rytter på islandsk hest

  • En Halv Parade

    “Karina er en helt fantastisk rideinstruktør.
    Meget tålmodig og kommer meget hurtigt ned på mit og min hests niveu. Rigtig god til at forklare, så det gir' mening.
    Og så underviser hun altid på hestens præmisser.”

    Distancerytter med interesse for dressur som gymnatisk