Rytter, underviser, dressurdommer, forfatter og foredragsholder
Karina Watson Olsen
Jeg hedder Karina Watson Olsen. Jeg er født i 1970. Jeg har haft hest og redet siden jeg var 6 år gammel. Jeg har redet dressur og spring det meste af min barndom, men allerede som ung blev jeg speciel glad for dressuren. Jeg har været konkurrence rytter det meste af mit liv, været dressur dommer i over 10 år og undervist i dressur siden jeg var 17 år gammel. Jeg toppede min egen dressurkarriere på svær niveau med min dejlige vallak Wincent. Wincent havde jeg i 19 år.
Et liv med udfordringer og sejre
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan En Halv Parade hjælpe mig med?
En endnu bedre forståelse for dressurarbejdet i ridningen og ved arbejdet fra jorden
Min vision med En Halv Parade er at kunne bidrage til endnu bedre forståelse for dressurarbejdet med vores skønne heste både i ridningen og ved arbejdet fra jorden. Du vil få en masse aha oplevelser undervejs og få forbedret din forståelse for dressurarbejdets formål og principper. At ride og træne hesten og uddanne og udvikle hesten, så den bevarer og/eller forbedrer sin takt, sin løsgjorthed, accepten af biddet, spændstighed, evnen til ligeudretning og samlingsgrad.
At modtage undervisning og inspiration fra En Halv Parade er en unik mulighed på sit område. Mange detaljer falder på plads, og du får brugbare redskaber til at fortsætte din udvikling med din hest også, når du selv rider og træner hesten i det daglige. Du vil blive udstyret med håndgribelige metoder og teknikker i forhold til din opstilling og indvirkning på hesten som rytter eller fra jorden. Og endelig vil du få en forbedret forståelse for hestens natur, bevægelsesmønstre og indlæringsevne og opnå stor forståelse for og samhørighed med hesten og bevare/skærpe den gensidige tillid og respekt.
Udover selve ridningen af hesten er træningen fra jorden et fantastisk supplement. Dette arbejde giver en stærkere forståelse for de essentielle dressurøvelsers formål og udførelse, ligesom det vil give dig større indsigt i din hests adfærd og bevægelser. Træningen fra jorden benyttes også af mange alene for at holde hesten sund, rask, glad og holdbar, bevare den gensidige tillid og respekt, for bedre og sikrere håndtering i det daglige og for at styrke samhørigheden.
Hvem kan deltage?
Det kan alle, der ønsker at benytte dressurarbejdet til at opnå en glad, smidig, stærk og holdbar hest. Alle der ønsker at benytte sig af dressurarbejdet for at smidiggøre, styrketræne og stimulere deres hest fysisk og mentalt. Og alle der ønsker at træne hesten (ved ridning eller fra jorden) med fine og effektive signaler, og opnå en stærk samhørighed med deres hest.
Om du er rutineret eller urutineret, amatør eller professionel.
For dig der ønsker at udvikle dig som rytter og hesteejer.
For dig der elsker dressuren og den daglige ridning og træning med hesten.
For konkurrence dressurrytteren der ønsker at opnå bedre resultater.
For ryttere på islandske heste der ønsker at supplere sin egen og hestens uddannelse.
For skovtursrytteren, der ønsker at bevare hesten glad, smidig, løsgjort, stærk og holdbar i mange gode år.