Rid Gode Schenkelvigninger OK8 RGS Image

Hesten skal i schenkelvigning være ligeudrettet i kroppen og stillet i nakken til den side, den går schenkelvigning fra, og så skal hesten træde sit indvendige for- og bagben ind foran det udvendige for- og bagben.

Schenkelvigning er en løsgørende og smidiggørende øvelse, hvor hesten griber frem i retningen med sit udvendige forben. Derfor skal forparten være en smule foran bagparten for at opretholde fremaddriften, retningen og spændstigheden.

På Rid Gode Schenkelvigninger lærer du blandt andet:

  • At skille dine hjælpere ad så du med den med rette timing kan ride dine schenkelvigninger med lette og fine signaler. 
  • Hvorfor det hedder en schenkelvigning.
  • Hvordan din sideførende schenkelhjælp bliver fin og effektiv. 
  • Hvordan du bevarer hesten lige under dig, så schenkelvigningen bliver løsgørende for hesten. 
  • Hvorfor schenkelvigninger er så vigtige at træne med hesten.
  • Hvad der menes med indvendige schenkel til udvendige tøjle. 
  • Hvor stor indflydelse din egen bevægelighed og placering har for kvaliteten af schenkelvigningerne. 
  • At kombinere forskellige opgaver og øvelser og derved bliver endnu bedre til at ride gode schenkelvigninger.
  • Hvordan du gør schenkelvigningerne mere udtryksfulde. 
  • Hvad du kan gøre for at løse typiske udfordringer i schenkelvigning. 
  • Hvorledes du kan drage uvurderlig nytte af denne forståelse i din og din hests videre uddannelse og udvikling.

Kurset består af undervisningsvideoer med indhold, som du vil kunne relatere til og reflektere over, og som vil give dig en større forståelse og bevidsthed. Heriblandt korte foredrag som teoriundervisning og masser af videoer optaget af rytter og hest på ridebanen og i ridehuset. Du får masser af opgaver og øvelser, som du skal ride på din hest, og du kan stille spørgsmål og modtage direkte hjælp af Karina undervejs.

Dette online kursus giver dig intensiv undervisning, inspiration og motivation. Du kan følge undervisningen, når det passer dig, og så ofte og så længe som du har lyst, og træne med din hest direkte efter instruktionerne. Du har fortsat adgang til undervisningen også efter, at du har gennemført kurset.