Gædingafimi for 2. gang

Her sidst i november startede jeg Vincent for 2. gang i Gædingafimi (den islandske verdens dressur disciplin).
Dagene før stævnet havde været helt ekstrem stressfulde, og indtil selve dagen, var der tvivl om, om vi overhovedet kom til start. Og jeg havde ellers sådan glædet mig. Jeg træner meget målrettet frem mod et stævne. Denne gang var ingen undtagelse, også fordi der i denne disciplin er nogle obligatoriske øvelser og krav til gangarter og tempi, men man skal selv sammensætte sit program og sætte musik til. Det er en disciplin, som ikke er så udbredt i Danmark endnu, og ved dette stævne blev rigtig mange retningslinjer lavet om helt frem til få dage før stævnet, ligesom selve stævnets forløb var dels påvirket af alle Covid19 restriktionerne, men også langt under standard for, hvad vi forhåbentlig kan forvente ved lignende fremtidige stævner, når alle bliver mere erfarne på området. 

Jeg bruger stævnerne som et her og nu billede på, hvor jeg og min hest er i vores udvikling. Og det er fuldstændig afgørende for mig, at mit program bliver optaget på video. Det giver - sammen med dommersedlen - så meget mere mening at arbejde videre derfra. Du kan se vores program her.

Vincent var ligesom sidst en stjerne guttermand at have med i byen. Vi opnåede en samlet karakter på 6,3, hvilket rakte til en anden plads med kun et mule hår til første pladsen.
Jeg er så glad for, at Vincent og jeg kom afsted. Det er jo netop sammen med mine heste og i sadlen, at jeg finder roen, livsglæden og den enorme følelse af samhørighed med min hest. Det er her, jeg føler mig hjemme.